Et mesterværk og væsentlig læsning for alle, der ønsker at uddanne sig om emnet dykkerhistorie.
Dansk Dykkerhistorisk Selskab fejrede 25 års jubilæum i 2021. For at markere jubilæet
selskabet, med Sven Erik Jørgensen har som redaktør udgivet et mindesmærke .
Erindringsbogen er ikke kun en beskrivelse af foreningens aktiviteter fra starten i Ebeltoft
17. november 1996 til dato, men indeholder også en fantastisk samling af dykkerepisoder
og pædagogiske beskrivelser af forskellige typer dykkerudstyr.
Det visuelle materiale er rigeligt med alt fra stregtegninger til farvefotografier. Uden at have foretaget
nøjagtig udregning, vurderer jeg, at det er mindst to billeder pr. side i den 200 sider lange bog.
Det fine billedmateriale og 2-spaltede hovedtekst gør bogen let at læse, og den er svært at lægge
det fra sig, når du først er startet.
Bogen begynder med en beskrivelse af, hvordan vragbjærgning kom til at være den drivende faktor for
dykningens udvikling, startende med klokkedykning. Vi kommer så til at læse om flere danske opfindere
der konstruerede dykkerapparater omkring 1600-tallets – det 19. århundrede. Gennem tegninger og
illustrationer forklares det, hvorfor bælg ikke virker til at tilføre luft til dykkere på større dybder.
Samtidig involverer det, at ”rustningsdragter”, hvor arme og ben stikker ud, involverer< br>stærke fysiologiske forstyrrelser på dykkeren, og beregninger er beskrevet viser, hvilke kræfter der virker på
de udragende lemmer.
Da bedre luftpumper med tætte ventiler kom i brug, udviklede hjelmdykning
og bjærgningsfirmaet Svitzer og Hansens patent bidrog til udviklingen af dykning.
Brødrene Møller og dykker Rasmussen er mennesker, hvis aktiviteter er beskrevet på en
interessant måde.
At 2-bolt hjelmen, altså Hansens patent, fik sit eget kapitel er helt naturligt i lyset af
at den stadig i dag imponerer med sin geniale tætning mellem jakkesæt og brystplade. I en
illustration kan læseren også forstå, hvordan Hansens justerbare vippeventil, fjederbelastede
indløbssikkerhedsventil og krankighul fungerer og ser ud i tværsnit.
Militær SCUBA-dykning i form af rebreathers har sit eget kapitel. Sådan også
beskrivelsen af, hvordan dykkerne organiserede sig, og hvordan uddannelsen og certificeringen af
dykkere kom til at blive formet som følge af flere fatale dykkerulykker. Louis Rostock-Jensens
dedikerede arbejde med foredrag og artikler om dykkersikkerhed og
behovet for træning og sundhedskrav i dykning er interessant læsning, selvom man
”kun” er interesseret i at dykke i almindelig generel.
Sportdykning udviklede sig i løbet af 1950’erne, da neoprendragter og
scuba blev tilgængelige for offentligheden efter Anden Verdenskrig. Kapitlet indledes med et foto
af bogens redaktør Sven Erik Jørgensen og Preben Jensen, da de klædt i neopren og
scuba begiver sig ud i vandet for at dykke. De første sportsdykkerklubber i Danmark blev etableret
i 1954 og Dansk Sportdykker Forbund i 1965, da der var 12 klubber i Danmark.
Midt i bogen, altså side 100, begynder et afsnit, der viser, hvor spændende det er med
dykkerhistorie. Episoden beskriver, hvordan dykkere går ind i den vandfyldte Stora Bält-tunnel i 1991.
Tunnellen var fyldt med vand, fordi de ikke kunne lukke sluseportene til borehovedet, da
et større vandindtrængning skete. Årsagen til at sluseportene ikke kunne lukkes var, at der var trukket slanger gennem sluseportene under reparationsarbejde på borehovedet. For at
tømme tunnelen for vand, måtte to dykkere derfor først sende de 400 m ind til
sluseportene for at trække slangerne ud og lukke lugerne. Et hundrede og elleve år tidligere
foretog den engelske dykker Albert Lambert en lignende operation i tunnelen
drevet under floden Severn i 1880. Operationerne ligner hinanden, men Lambert brugte en
Fleuss model rebreather, fordi navlestrengen datidens ledning og fristrømssystem
tillod ikke arbejde med så lange luftslanger, og man frygtede, at luftslangen ville udgøre
en risiko for dykkeren. Svitzers dykkere dykkede i 1991 med Kirby Morgan-hjelme, som var
leveret med slange, men med smallere luftslange, da det er et behovssystem. Da
dykkerne dykkede med varmtvandsdragter, skulle navlestrengen dog have nogenlunde samme
dimensioner som en luftslange i 1800-tallet, og teksten forklarer, hvordan man løser problemet
med længden af slangen.
Bestil bogen på mail: dykkehistorisk.dk@gmail.com  ;
Til afslutning vil jeg bare sige.
Et mesterværk og vigtig læsning for alle, der ønsker at uddanne sig om emnet dykkerhistorie.
Bestil bogen på mail: dykkehistorisk.dk@gmail.com